Løwn og Sand (Christian Mondrup)
Music files
| ICON | SOURCE |
|---|---|
 |
File details |
 |
Help |
- (Posted 2000-02-04) CPDL #00676:
- Editor: Christian Mondrup (submitted 2000-02-04). Score information: Letter, 3 pages, 65 kB Copyright: CPDL
- Edition notes: Scroll down to Løwn og Sand.
General Information
Title: Løwn og Sand
Composer: Christian Mondrup
Number of voices: 4vv Voicing: SATB
Genre: Secular, Partsong
Language: Danish
Instruments: A cappella
First published:
Description:
External websites:
Original text and translations
Danish text
1. Tho wal er a en simpels Mand,
der haar kuns lidt aa fred:
en Hus paa naple en Tønd Land,
en Kow, en Kal, en Bed.
Wor Brød er bar, wor Tilme tar,
vi Folk ve'æ Uderrand;
te derfor vi er minder ward,
er mie Løwn end sand.
2. Wal mo den fatte ta hans Skrop
hwor Peng ka klaar det mjest,
hwor den de løwter høttest op,
er den, der haar de flest.
Ja, Peng ka laan den down en Pud
og fyld en Fraadsers Spand,
men te de ka gjør Mænd af Klud
er mie Løwn end sand.
3. A fraager ett den mindste Krumm
om Guld og Grunkers Lyst,
ett hwad du bærer i di Lomm,
men nærer i di Bryst;
staar der en Usling i di Hjat,
en Dosker baag di Pand,
da er di Peng, di Rang, di Skat
laant mie Løwn end sand.
4. Det war jo da en sølle Mand,
hwor saa hans Taal haaj Vægt,
der fræ hans Stud sku hint Forstand
og fræ hans Hejst Respægt;
fand han saa Vej te Kongens Burd,
ja, sjel te fremmed Land,
er al hans Tragten, Lyw og Urd
møj mie Løwn end sand.
5. Og haar du wot en syndig Slog,
mod Fattefolk en Hwal,
æ Præjst vil rues dæ, for og baag,
blot der betaales wal;
men er ee nu ett mie end stræng,
ja næjsten aa forband:
Den Rues, der koster aalflest Peng,
er mie Løwn end sand.
6. En Grev er faale høt paa Stro,
a ka nap kikk derop;
hans Dragt er laa med Silkitro,
min slovrer om mi Krop.
Men læ ham rid wos Smofolk nied
og lurk af Gylden-Kand,
hans Stads, hans Fjas, hans Muedehied
er mie Løwn end sand.
7. De Pisk, som han og hans haar laa
i Wolker paa wor Ryg.
de vender wal tebaag en Daa
med Klem og Attertryk.
Vi sejler med en Krown i Mast,
men Mand og Skif maa strand,
hwis det, vi fører i wor Last,
er ride Løwn end sand.
8. Aah, Lykkens Ævler smides ue.
for wos aa tykk, iblind;
jæn fand en rødden, jæn en sue,
enaan dem rød og trind;
jæn fæk en Lispund, jæn en Kwint,
jæn ber, enaan maa band;
te de 'er som Worherr haar tint.
er mie Løen end sand.
9. Nej, vi foer hjælp wos sjel af Syk
og ett blyw mutt og matt,
ihwad der tynger paa wor Ryg
og klemmer om wor Hjat.
Ka do ett gaa med lapped Trøj
og livvel løwt di Pand,
da er di Ward kuns Pyt og Pøj
og mie Løwn end sand.
10. Ja nok er a en fatte Mand,
det mo a tit bekjend!
mi Ryg tar Kuld, mi Støwl tar Wand,
mi Peng foer jawnle End;
mi Kuen mo legg med Halm te Lej
og malk te fremmed Spand;
- men derfor læ sæ spark og træj
ska blyw mie Løwn end sand!