En sommeraften (Peter Heise): Difference between revisions
Line 21: | Line 21: | ||
==Original text and translations== | ==Original text and translations== | ||
{{ | {{Text|Danish| | ||
Solen, af sin Vandring troet, | |||
luerød mon dale, | |||
over Himlen strider let | |||
Sommernatten svale; | |||
dunkel er, o Nat, din Gang, | |||
Dagens Farver, Glædens Sang | |||
lægger du i Dvale. | |||
Men du bringer Fredens Ord, | |||
Hvilens Bud, det søde; | |||
derfor stiger Dig fra Jord | |||
Græssets Duft imøde; | |||
derfor, som et Pant fra Gud, | |||
folde sig i Vesten ud | |||
Himlens Roser røde. | |||
Havet i det lyse Skin | |||
end uroligt bæver, | |||
og dets Suk paa Nattens Vind | |||
højt mod Himlen svæver; | |||
jeg forstaaer den dybe Røst, | |||
Bølgeflaget i mit Bryst | |||
længselsfuldt sig hæver. | |||
Glemt er hver en Sorg jeg led, | |||
glemt de Lyster vilde, | |||
for din Fod jeg synker ned, | |||
Gud, du Stærke, Milde! | |||
Tag mig naadigt i din Favn! | |||
Kvæg mit Hjerte! stil mit Savn | |||
af din Livsens Kilde! | |||
O hvis nu min Aand du gav | |||
Vinger til at stige | |||
did, hvor for dit Straalehav | |||
Nattens Skygger vige, | |||
o, hvor skulde den da let, | |||
frigjort i et Aandedræt, | |||
flyve til dit Rige! | |||
}} | |||
[[Category:Sheet music]] | [[Category:Sheet music]] | ||
[[Category:Romantic music]] | [[Category:Romantic music]] |
Revision as of 19:44, 27 May 2020
Music files
ICON | SOURCE |
---|---|
MuseScore3 | |
File details | |
Help |
- Editor: Jes Wagner (submitted 2020-05-27). Score information: A4, 2 pages Copyright: CC BY NC ND
- Edition notes:
General Information
Title: En sommeraften
Composer: Peter Heise
Lyricist: C. Hostrupcreate page
Number of voices: 4vv Voicing: SATB
Genre: Secular, Partsong
Language: Danish
Instruments: A cappella
First published:
Description:
External websites:
Original text and translations
Danish text
Solen, af sin Vandring troet,
luerød mon dale,
over Himlen strider let
Sommernatten svale;
dunkel er, o Nat, din Gang,
Dagens Farver, Glædens Sang
lægger du i Dvale.
Men du bringer Fredens Ord,
Hvilens Bud, det søde;
derfor stiger Dig fra Jord
Græssets Duft imøde;
derfor, som et Pant fra Gud,
folde sig i Vesten ud
Himlens Roser røde.
Havet i det lyse Skin
end uroligt bæver,
og dets Suk paa Nattens Vind
højt mod Himlen svæver;
jeg forstaaer den dybe Røst,
Bølgeflaget i mit Bryst
længselsfuldt sig hæver.
Glemt er hver en Sorg jeg led,
glemt de Lyster vilde,
for din Fod jeg synker ned,
Gud, du Stærke, Milde!
Tag mig naadigt i din Favn!
Kvæg mit Hjerte! stil mit Savn
af din Livsens Kilde!
O hvis nu min Aand du gav
Vinger til at stige
did, hvor for dit Straalehav
Nattens Skygger vige,
o, hvor skulde den da let,
frigjort i et Aandedræt,
flyve til dit Rige!