En sommeraften (Peter Heise): Difference between revisions

From ChoralWiki
Jump to navigation Jump to search
Line 21: Line 21:


==Original text and translations==
==Original text and translations==
{{NoText}}
{{Text|Danish|
Solen, af sin Vandring troet,
luerød mon dale,
over Himlen strider let
Sommernatten svale;
dunkel er, o Nat, din Gang,
Dagens Farver, Glædens Sang
lægger du i Dvale.
 
Men du bringer Fredens Ord,
Hvilens Bud, det søde;
derfor stiger Dig fra Jord
Græssets Duft imøde;
derfor, som et Pant fra Gud,
folde sig i Vesten ud
Himlens Roser røde.
 
Havet i det lyse Skin
end uroligt bæver,
og dets Suk paa Nattens Vind
højt mod Himlen svæver;
jeg forstaaer den dybe Røst,
Bølgeflaget i mit Bryst
længselsfuldt sig hæver.
 
Glemt er hver en Sorg jeg led,
glemt de Lyster vilde,
for din Fod jeg synker ned,
Gud, du Stærke, Milde!
Tag mig naadigt i din Favn!
Kvæg mit Hjerte! stil mit Savn
af din Livsens Kilde!
 
O hvis nu min Aand du gav
Vinger til at stige
did, hvor for dit Straalehav
Nattens Skygger vige,
o, hvor skulde den da let,
frigjort i et Aandedræt,
flyve til dit Rige!
}}


[[Category:Sheet music]]
[[Category:Sheet music]]
[[Category:Romantic music]]
[[Category:Romantic music]]

Revision as of 19:44, 27 May 2020

Music files

L E G E N D Disclaimer How to download
ICON SOURCE
Icon_pdf_globe.gif Pdf
ExtMuse3.png MuseScore3
File details.gif File details
Question.gif Help
  • (Posted 2020-05-27)  CPDL #58870:  Icon_pdf_globe.gif ExtMuse3.png
Editor: Jes Wagner (submitted 2020-05-27).   Score information: A4, 2 pages   Copyright: CC BY NC ND
Edition notes:

General Information

Title: En sommeraften
Composer: Peter Heise
Lyricist: C. Hostrupcreate page

Number of voices: 4vv   Voicing: SATB

Genre: SecularPartsong

Language: Danish
Instruments: A cappella

First published:

Description:

External websites:

Original text and translations

Danish.png Danish text

Solen, af sin Vandring troet,
luerød mon dale,
over Himlen strider let
Sommernatten svale;
dunkel er, o Nat, din Gang,
Dagens Farver, Glædens Sang
lægger du i Dvale.

Men du bringer Fredens Ord,
Hvilens Bud, det søde;
derfor stiger Dig fra Jord
Græssets Duft imøde;
derfor, som et Pant fra Gud,
folde sig i Vesten ud
Himlens Roser røde.

Havet i det lyse Skin
end uroligt bæver,
og dets Suk paa Nattens Vind
højt mod Himlen svæver;
jeg forstaaer den dybe Røst,
Bølgeflaget i mit Bryst
længselsfuldt sig hæver.

Glemt er hver en Sorg jeg led,
glemt de Lyster vilde,
for din Fod jeg synker ned,
Gud, du Stærke, Milde!
Tag mig naadigt i din Favn!
Kvæg mit Hjerte! stil mit Savn
af din Livsens Kilde!

O hvis nu min Aand du gav
Vinger til at stige
did, hvor for dit Straalehav
Nattens Skygger vige,
o, hvor skulde den da let,
frigjort i et Aandedræt,
flyve til dit Rige!