Elverskud (Niels Wilhelm Gade)

From ChoralWiki
Revision as of 17:34, 24 October 2023 by JWagner (talk | contribs) (→‎Music files)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Jump to navigation Jump to search

Music files

L E G E N D Disclaimer How to download
ICON SOURCE
Icon_pdf_globe.gif Pdf
File details.gif File details
Question.gif Help
  • (Posted 2015-01-02)  CPDL #34041:  Icon_pdf_globe.gif
Editor: Jes Wagner (submitted 2015-01-02).   Score information: Unknown   Copyright: CPDL
Edition notes: The score is available in MuseScore format on my web site: www.cafe-puccini.dk

Individual movements

Prolog / Prolog

I.

1 Aftensang / In's blaue Meer die Sonne sinkt
2 Hr. Olufs ballade / Hr. Olufs Ballade
3 Læg sadel på / Zäum auf mein Ross

II.

4 Natten er stille / Nacht, o wie stille
5 Elverpigerne / Leicht nun schwebt der Tanz
6 Elverkongens datter / Willkommen, Herr Oluf

III.

7 Morgensang / Morgengesang
8 Moderen / Ich wartet an des Hauses Tür
9 Hr. Olufs død / Hör du, Herr Oluf
Epilog / Epilog

General Information

Title: Elverskud ; Erl King's Daughter ; Elf-King's Daughter ; Fille du roi des aulnes ; Erlkönigs Tochter
Composer: Niels Wilhelm Gade
Lyricist: Christian Molbechcreate page

Number of voices: 4vv   Voicing: SATB + Solo ST
Genre: SecularBallade

Language: Danish
Instruments: Orchestra

First published: 1854
Description: Original for two soloists (ST) choir (SATB) and orchestra.

External websites:

Original text and translations

Danish.png Danish text

Prolog
Hr Oluf Standsed sin Ganger i Kvæld,
mens Tågerne svæved på Enge;
der duftede Blomster,
der grønnedes Græs,
til Hvile monne han trænge.

Han lagde sit Hoved til Elverhøj,
hans Øjne de finge en Dvale,
alt kom der gangende Jomfruer ud,
som lokked med Sang og med Tale.

Den Ene ham klapped ved hviden Kind,
den Anden ham hvisked i Øre:
"Vågn op, du favren Ungersvend!
Om du vil dansen røre!"

De kvad en Vise så lifligt og sødt,
så højt over hver en Kvinde,
striden strøm den stiltes derved,
som før var vant at rinde.

Havde Gud ej gjort hans Lykke så god,
at Hanen havde slaget sin Vinge,
vist var han bleven i Elverhøj,
hvor Elver sangene klinge.

1. Aftensang
Kor:
Nu synker Sol i Luften blå,
mens alle Fugle kvæde.
Snart skal Herr Olufs Bryllup stå
med Lystighed og Glæde.

Oluf:
Læg Sadel på min raske Hest,
spænd Bidslets gyldne Kæde!
Moderen:
Min Søn, min søn,
det lakker alt mod kvæld,
min søn, min søn,
de lange skygger skride!
Oluf :
Der er endnu en savnet Gæst,
jeg vil til Bryllup bede.
Moderen:
Min Søn!
Hvem flere vil du bede
vel så sent ved Nattetide?
Hvem flere vil du bede
så sent ved Nattetide?
Oluf:
Jeg beder En, jeg beder To,
jeg beder hvem jeg finder;
mit hjerte får dog ingen Ro
før Morgensol oprinder.
Kor:
Nu synker Sol i Luften blå,
mens alle Fugle kvæde.
Snart skal Herr Olufs Bryllup stå
med Lystighed og Glæde.

2. Hr. Olufs ballade
Oluf:
Så tit jeg rider mig under Ø
ved Dag, når det lyser i Lunden,
længes jeg efter min Fæstemø,
den trofaste Brud, jeg har funden.

Så tit jeg rider, hvor Blomster små
i gyldne Korn sig skjule,
tænker jeg på hendes Øjne blå
og på hendes Lokker gule.

Så tit jeg vandrer, hvor Elle står,
når Stjerner lyser foroven,
tænker jeg på et kulsort Hår
og en Mund, så dristig, forvoven.

Den dybeste Vunde kan sammen gro,
som Sværddene hugged i Striden,
det er, som mit Hjerte var delt i to,
det vokser vel sammen med Tiden!

3. Læg sadel på
Hr. Oluf:
Læg Sadel på min raske Hest,
spænd Bidslets gyldne Kæde!
Moder:
Vogt dig, o vogt dig for Elverhøj!
Det båder Ingen at ride ved Nat
i Lund og ensomme Dale.
Vogt dig, vogt dig, min Søn,
for Elverhøj!
Hr. Oluf:
Frygt ikke, lukket er Elverhøj!
Moder:
Du, vogt dig, Herr Oluf,
for Elverkrat,
hvor hjertet lægges i Dvale,
vogt dig, vogt dig, min Søn
for Elverhøj!
Hr. Oluf:
Frygt ej, i krat kun Tågerne vanker.
Moder:
Vogt dig, vogt dig for Elverhøj!
Herr Oluf:
Flyv rask, min Ganger!
som om du fløj omkap
med Hjertet, der banker,
min Ganger, flyv rask!
Kor:
Nu stamper Hesten,
nu farer den frem over Mark,
over Mark og vildende Hede!
Nu farer den frem!

Herr Oluf rider fra Hus og Hjem
alt til sit Bryllup at bede.
I morgen drage vi ved Klokkeklang
til Brudefærd med Spil og Sang!

'4. Natten er stille
Hr Oluf:
Natten er stille!
Kun Månen hist ser på de ensomme Skove;
bag Krattet fløjter en Fugl med List,
men standse jeg tør ej vove.
Jeg skimter et Slør!
Igen det svandt!
Hvor sælsomt!
Vindene tale, det er som om de mit Hjerte bandt
og lagde mine Tanker i Dvale!

5. Elverpigerne
SSA:
Dandsen går så let gennem Lunden!
Hr Oluf:
Jeg hører det sjunge, mit Hjerte det fanger, det er Elverpigerne!
Flyv, o flyv, min Ganger!
SSA:
Dandsen går så let gennem Lunden!
Hr Oluf:
Der dandse Fire, der dandse Fem,
Elverkongens Datter rækker Hånden frem.

6. Elverkongens datter
Elverkongens datter:
Velkommen, Herr Oluf, lad fare din Fig!
Bi lidet og træd her i Dandsen med mig!
Herr Oluf!
SSA:
Dandsen går så let gjennem Lunden.
Herr Oluf:
Jeg ikke tør, jeg ikke må,
i Morgen skal mit Bryllup stå.
Elverkongens datter:
En Silkekjortel jeg giver dig fin,
den bleget min Moder ved Måneskin.
Herr Oluf!
SSA:
Dandsen går så let gjennem Lunden.
Herr Oluf!
Hr. Oluf:
Du friste mig ikke med søden Røst,
jeg tør ikke Dandse,
endda jeg har lyst.
Elverkongens datter:
Hør du, Herr Oluf træd Dandsen med mig,
en Sølverbrynie så giver jeg dig!
Herr Oluf, træd Dandsen med mig,
træd Dandsen!
SSA:
Dandsen går så let gjennem Lunden.
Herr Oluf!
Hr. Oluf:
Jeg ikke tør, jeg ikke må,
i Morgen skal mit Bryllup stå.
Elverkongens datter:
Og vil du ikke dandse med mig,
Sot og Sygdom skal følge dig.
Hr Oluf:
Ha! Slip min Hånd!
Du volder mig Men!
En Isnen farer mig gjennem Marv og Ben;
du volder mig Men!
Elverkongens datter:
Jeg slår dig ved din hvide Kind,
der springer Blod på Skarlagenskind;
Herr Oluf, Herr Oluf,
i Morgen est du død.
Hr. Oluf:
Løb til, min Ganger,
det gjælder mit Liv!
Elverkongens datter:
Herr Oluf!
Hr. Oluf:
Nu fanger jeg aldrig i Verden Viv!
SSA:
I morgen, Herr Oluf, est du død!
Elverkongens datter:
Rid nu kun Hjem til din Fæstemø!
Herr Oluf, i morgen, est du død!
Hr. Oluf:
Afsted, min Ganger, afsted!
min Ganger, flyv rask afsted.
Som Bryllupsgæst
følger Døden med!

7. Morgensang (TB)
I Østen stiger Solen op
den spreder Guld på Sky,
Kor:
går over Hav og Bjergetop
går over Land og By.
Den kommer fra den favre Kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer Lys og Liv og Lyst
til Store og til Små.

Og med Guds Sol udgår fra Øst
en himmelsk Glans på Jord
et glimt fra Paradisets Kyst
hvor Livets Abild gror.

8. Moderen
Alt vented jeg ved Borgeled,
fra Stjernerne de svunde;
for han så sent i Kvæld udred,
jeg ikke sove kunde.
R.:
Herr Oluf, Herr Oluf,
hvor færdes i natten du?
Hvi fylder med Angst
du din Moders Hu?
TB:
Vi skjænke Mjød, vi skjænke Vin!
Når kommer Herr Oluf til Bruden sin?
Moderen:
Af Nattens Slør den sidste Flig
for Morgenrøden viger,
og alt som Solen hæver sig,
med den min Uro stiger.
R.
Han rider fast, han kommer hid,
vildt flagrer Hestens Manke!
han rider fast, han kommer hid!

Hvo rider hist igjennem Korn?
Blæs højt, blæs højt i gyldne Horn?
Det er Herr Oluf selv med Brudgomslængsel udi Sinde,
han flyver som en Ædelfalk
ned over Højens Tinde!

Herr Oluf, I standse Jer Fore!
Kor:
Hvor er hans Hjelm med Fjedren hvid?
Moderen:
Herr Oluf, I standse Jer Fore!
Kor:
Hvor er hans Skjold, det blanke?
Moderen:
Herr Oluf, I standse Jer Fore!
Kor:
Der drypper Blod fra den gyldne Spore!
Herr Oluf, I standse Jer Fore!

9. Herr Olufs død
Moderen:
Hør du, Herr Oluf, kjær Sønnen min!
Hvi bærer du nu så bleg en Kind?
Hr. Oluf:
Jeg må vel bære Kinden bleg,
for jeg har været i Elverleg!
Moderen:
Og hør du, Herr Oluf, min Søn så prud!
Hvad skal jeg svare din unge Brud?
Hr. Oluf:
I sige skal, jeg er gangen i Lunde
at prøve min Hest og så mine Hunde.
Moderen:
Hvor ere de Gæster,
du red dig at byde?
'Hr. Oluf:
Kun En, kun En mig fulgte,
da Morgenen gry'de!
Moderen:
Og hvo er den Ene,
som hjem dig følger?
Hvo, hvo er den Ene min Søn,
min Søn, hvo? Hvo?
Hr. Oluf:
Det Døden er,
som i Hjertet sig dølger!
Moderen:
Hjælp milde Christ,
hjælp i Sorg og i Nød!
Han blegner, han synker,
Herr Oluf er død!

10. Epilog
Kor:
Thi råder jeg hver dannis Svend,
som ride vil i Skove,
han ride ikke til Elverhøj
og læge sig der at sove.
Vogt dig, o vogt dig for Elverkrat,
hvor Hjertet læges i Dvale!